Bryllupsfotografens bedste link og leverandører
Her på siden kan du finde mine bedste tips til både leverandører, smukke locations og andre lækkerier. De er listet i tilfældig rækkefølge, men under overskrifter. Den bliver nok aldrig færdig, for med alle de smukke og forskellige bryllupper, møder fotografen altid nye og spændende personligheder, samarbejdspartnere og bryllupskyndige, som man bare ikke kan få nok af – fordi de leverer service og oplevelser i verdensklasse.
Slotte, restauranter og festlokaler
Husk: Feststedet er rammen, dine drømme opfyldes i.
Restaurant Gisseløre har et af landets smukkeste og absolut foretrukne lokationer. Hvis man vil, så kan man faktisk kaste sten i vandet, fra den store udendøres terrasse. Der er to fine sale, som kan slåes sammen til ét stort lokale og til de mindre selskaber har de også “privatroom” med egen terrasse. Betjeningen er personlig og der er altid et smil med på vejen. Der er gourmet på menuen og den kan tilpasses til jeres ønsker – eller man kan prøve én af deres mange overdådige buffeter. Restaurant Gisseløre kan tilpasse festen til netop dit behov og bag baren kan der også bookes bartendere, hvis man satser på fest til den lyse morgen. Kommer gæsterne langvejs fra, så er der billige OG dejlige overnatningsmuligheder på Kalundborg Vandrehjem kun 10 minutters gang fra restauranten. Til bryllupsbilleder kan anbefales: Badebroen (for sådan en har de selvfølgelig), stranden, bådhavnen, domkirken eller de mange gamle bygninger i Kalundborg.
LINK: Besøg Restaurant Gisseløre ved at trykke hér

Dragsholm Slot er fotografens lille hjertebarn. Anna Kjærulff er vokset op i smukke Odsherred, ikke langt fra Slottet og skal det være slot, så lad det endelig være Dragsholm. Dragsholms restaurant har i flere år været anerkendt for deres fantastiske køkken, hvor de benytter lokale råvarer. Slottet er placeret tæt ved Lammefjorden, som du helt sikkert kender fra de sprøde lammefjordsgulerødder og smagsrige kartofler. Lammefjorden er gammel sandbund, men er drænet for vand. Dette giver en helt unik mulighed for at dyrke nogle af Danmarks lækreste råvarer. Dette kommer også til udtryk i slottes køkken. Du kan læse mere om Dragsholm slot, de mange muligheder for locations både inde, ude og i Odsherred, hvis du læser mere om bryllupsfotografi hér på siden. Som en lille sidebemærkning har Dragsholm slot fået en velfortjent Michelin stjerne i 2017 – men selv deres morgenmad er en oplevelse, så vi er en del der vil tilføje: Selvfølgelig har de en stjerne! Læs mere om bryllupsbilleder på Dragsholm slot, her på siden under “bryllupsbilleder”.
LINK: Besøg Dragsholm Slot ved at trykke hér
Søllerød Kro er blevet mit lokale favorit spot – og ja; der er sandelig også Michelin at hente. Men det er også luksus over enhver kro-beskrivelse. Skal du giftes, så kan du passende forsøge at snige dig til et kirkelig vielse på smukke Søllerød Kirke, der ligger lige ved siden af. Søllerød Kro er bestemt et besøg værd selv om man ikke skal giftes. Har man tid og råd, så prøv én af deres menúer, der aldrig skuffer ift. antal af overraskelser. Det er derfor en rigtig god idé, at afsætte hele aftenen, hvis man booker et bord. Søllerød Kro har 100% styr på deres timing ift bryllup. Selv ikke en ryger har kunne hyle serveringe eller køkkenet ud af den. Der er faktisk bare styr på alt. Og der er vidst aldrig blevet serveret en kold sovs. De har en rigtig hyggelig lille brostensbelagt gårdhave, mellem de tre længer… og jeg ved ikke om det er en hemmelighed, men jeg har set en DJ spille op til dans udendørs. Søllerød er suuuuper fint, overdådigt lækkert og har plads til et perfekt bryllup. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det det eneste sted, der har overgået min egen bryllupsmenu i Eiffeltårnet i Las Vegas… Det måtte jeg også lige sige til kokken 😉
LINK: Besøg Søllerød Kro ved at trykke hér
Eiffeltower i Las Vegas er ikke just lige om hjørnet, men skal man holde bryllup i Las Vegas, så snyd ikke dig selv for denne spektakulære oplevelse. Fra hotel Paris flotte casino går elevatoren direkte op i Eiffeltårnet, med udsigt over det meste af Las Vegas. Der er ikke mange vine, der mangler i det bibeltykke vinkort… Jeg fandt dem i hvertfald ikke. Ligeledes er menukortet spækket med lækkerier. Undgå for alt i verden deres gratin – Den er bedre på frost i Netto. Men ellers vil du opleve smagsoplevelser, der næsten (kun næsten) overgår denne vidunderlige lokation. Gode steder for bryllupsbilleder: Det er vidst bare at vælge. Men gå ikke glip af Springvandet, Welcome To Las Vegas-skiltet, The Stip eller de mange små Chapels. Og skal man gå all in, så smut lige ind og oplev Celine Dion på hjemmebane, lige overfor Eiffeltårnet.
House og Souls i hjertet af København, byder på kreolsk køkken, som vidst bedst kan beskrives som et fusionskøkken – De tryller med fisk og skalddyr og skal du prøve noget virkelig lækkert, så vælger du Beef Bayou. Den ret smager, så fuglene synger og jeg har ALDRIG hørt om en skuffet gæst, når den var valgt som hovedret. Priserne er fantastiske og man bliver ikke ruineret. House of Souls kan i den grad anbefales til rådhus bryllup eller det intime arrangement. Betjeningen er fantastisk og man går altid derfra med et stort smil på læben. Skal du holde bryllup et andet sted, så besøg alligevel House of Souls og få en fantastisk smagsoplevelse! Bryllupsbilleder kan med fordel optages i de små gader eller ved Nytorv/Gammeltorv, på Rådhuspladsen, i Tivoli eller ved Københavns havn eller kanaler.


Dronninglundslot er Nordjyllands lille, skjulte perle. Med mulighed for overnatning på de mange værelser og middag i deres anmelderroste restautant. Også Dronninglund slot har sin egen kirke og til forskel fra mange andre små danske slotte, så er der faktisk god plads til masser af gæster i slotskirken. Muligvis fordi slotskirken også benyttes som kirke af de lokale sognebørn i Dronning og omegn. Slottet har en tilhørende og ret stor gårdsplads, slots have, fantastiske parkeringsmuligheder og ikke mindst en lille år, tæt ved kirken. Ca 5 min gang fra slottet ligger en rigtig fin sø også med rigtig gode muligheder for fotooptagelser. Er man mere til bryllupsbilleder ved havet, så er der ca 10 min i bil til Asaa, som har den fineste sandstrand, en idyllisk lille lystbådehavn og små fine fiskehytter som faktisk stadig benyttes af de lokale fritidsfiskere. Tilbyder I jeres bryllupsgæster en overnatning, så gå ikke glip af en tur på Vandcykler på Voreså Å. Der er mulighed for at lave en god aftale, hvis man bestiller vandcyklerne i god tid.
Bryllupskager, Chokolatiér og Konditori
Note: Husk en ordentlig kagekniv, når du bestiller en ordentlig bryllupskage!
La Glace er the place to go. De ligger i den dyre ende, men er man til luksus og skal have leveret kage i hovedstadsområdet, forventer perfektion og ikke går på kompromis, så er det bare om at bestille en prøvesmagning i god tid. Le Glace vinder alt hvad der er at vinde, når der konkurreres i de professionelle rækker. Du kommer ikke uden om dem – og man forstår det godt, når den søde tand bliver tilfredsstillet af La Glace. Drop alt om lørdagsslik – køb en kage hos La Glace; Dine smagsløg vil takke dig!
Vanilla i Vejle er endnu en darling – en opkommende komet, der stormer mod himlen. Vanilla må efterhånden være Jylland og Fyns svar på La Glace. De leverer, ikke uden grund, til bl.a. LEGO og Christiansborg (Ups, det er på Sjælland – men det gør de altså). De er også lige i hælene, hvad angår konkurrencer og udover ovennævnte, så støvsuger Vanilla de resterende medaljer. På kokkelandsholdet deltager de også og vinder sølv på verdensplan. Hos Vanilla oplever man ægte, tidskrævende håndværk af to unge ildsjæle, med en besættelse af chokolader, kager og design. Første år vandt de prisen som Årets iværksætter i Vejle, hvilket siger en hel del om deres gennemarbejdede koncept. Står du ikke lige og mangler den perfekte bryllupskage, så kør alligevel ind til Tønnesgade nr 1 og køb en Pokéball til børnene eller et helt vanvittig imponerende påskeæg til svigermor – Afhængig af årstid har de flere yderst interessante smage og designs og kager af enhver art. Nytår; jeg glemte nytår – Sort kransekage! Prøv den – ikke kun til nytår – bare prøv den! Hjemmelavet is, nutella, skumfiduser, småkager og deres små finurlige chokolader med nødder og drys… ummm… Kør nu bare forbi 😉
Strangas er måske københavns mest oversete, lille konditori. Ægte italiensk kærlighed til smag og kvalitet. Strangas gør sig også i bryllupskager, og vil du noget lidt anderledes med din bryllupskage, og med en så intens smagsoplevelse, at du kun behøver små portioner til dine gæster, så ring og tal med dem. Jeg er helt sikker på, at Strangas kan trylle med mere end blot smag og portionsanretninger. I øvrigt er deres kager helt fantasitisk smukke. …Gad vide om de også bringer ud…?
Musik, band og DJ´s
Hvem skal lave soundtracket til den største dag i dit liv?
Kongs of Rock er én af mine vildeste oplevelse med liveband til bryllup, da de var hovednavn, under et festival-bryllup. Ikke på en festival, men en bryllupsfestival, hvor brudeparret havde hyret bands og andre artister. Der var pølseboder og øltelte, liggestole og sand på gulvet. Kongerne af Rock gav den fuld smæk på alle tangenter og spillede hele bryllupsfestivalpladsen fuldstændig op. Kings of Rock optæder også på rigtige festivaler, på større spillesteder og i udlandet – bl.a. også for danmarks udsendte soldater. De imponerede bl.a. med U2plagiat og meget mere af det bedste rock fra 00´erne og frem. Det var RIGTIG lækkert, selv om jeg ikke er sådan en rigtig Rock-mama. …Måske blev jeg det alligevel lidt, den dag! Det var i hvertfald KONGE ROCK!

Franklin Zoo er endnu et rockband (måske skal jeg snart indse, at jeg er vild med live-rock). Franklin Zoo er intelligent rock med egne numre, men lur mig om de ikke også kan fremføre en klassiker eller to. Var du så heldig, at være i nærheden af Nørreport, da DAD og Dizzy Miss Lizzy indtog den nye Royal Arena, så var det Franklin Zoo der rockede helt ind i de travle Torvehallerne, på Israelsplads. Franklin Zoo er ligeledes at finde på danske festivaler og til større arrangementer på klubber. Hvis du var ung i midt 90´erne og stadig er det – så vil du simpelthen falde på halen over Franklin Zoo!
OBS! Denne side er konstant under opbygning – kender du til nogen, et sted eller andet som du bare MÅ dele, så sende mig endelig et tip. Så kigger jeg på det. Måske er vi enige; måske har jeg bare ikke nået at beskrive det endnu. Jeg ser frem til at høre om dine bedste erfaringer! Kh. Anna, fotograf hos Myboudoir og mange andre fantastiske steder.