Boudoir fotografering

Hvem vælger en boudoir fotografering?

Ønsker du at glæde din mand, kæreste eller dig selv med nogle flotte og personlige billeder, så er du på vej til at booke en boudoiroptagelse. Før du bestiller tid, til en fotografering, skal du også føle dig sikker på, at boudoir ikke er det samme som porno – langt fra. En boudoir optagelse forgår altid i rolige og trygge omgivelser, hvor du føler dig sikker på, at dine egne personlige grænser ikke overskrides. Samtidig er det vigtigt, at din fotograf viser dig, hvordan du tager dig bedst ud på et billede.

Boudoir i trygge omgivelser

Kvinder ved, hvad kvinder vil ha´…  og i særdeleshed hvad kvinder ikke vil have!                 – Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at jeg vil sige: 1,2,3 nu – træk maven ind, rette dine trusser eller hvad der end måtte være af ureglemæssigheder. Når man viser sig frem for andre, er det vigtigt at man føler sig tryg. Derfor er det rart at blive portræteret af en kvindelig fotograf.  Derfor gør jeg altid mit ypperste for at skjule småfejl, skavanker og alt det, du ikke selv er helt tilfreds med. Før optagelsen går i gang, snakker vi om hvad du bedst kan lide ved dig selv og hvad din mand/kæreste finder aller mest attraktivt, ved din krop. Det er dét vi skal fremhæve! Samtidig nævnes hvad du selv synes mindre godt om, hvad vi skal nedtone og hvad der evt. og absolut ikke skal med på billederne.

Er Boudoir kun for tynde piger?

Nej, Boudoir er for alle kvinder. Man kan ikke være for tynd, for kort, for lang eller for bred. Når jeg skal lave en optagelse med dig, vil du blive betragtet som et unikt kunstværk, med finesser og detaljer, som gør dig både smuk og attraktiv. Er du velsignet med appelsinhud, ar, rynker eller uren hud, så fjerner jeg selvfølgelig disse i redigering af billederne – såfremt du ønsker det!

Hvad skal man have med til en boudoir fotografering?

Forud for optagelsen taler vi om hvilke billeder og udtryk du godt kunne tænke dig. Alligevel er det altid en god idé at medbringe forskellige accesories til optagelsen. F.eks. Bh´er, trusser (G-string/Hotpants), hofteholdere, selvsiddende strømper, nylonstrømper, stilletter, høje støvler, sjaler, brudeslør, lagen/lagner, makeup, halskæder, øreringe og hvad du ellers måtte ligge inde med af lækkerheder. Det behøver ikke være nyt – bare det er noget du eller din kæreste/mand synes særligt godt om.  Når vi mødes vælger vi 2 – 3 sæt ud til optagelsen. Der vil være mulighed for at skifte tøj, hår og accesories under optagelsen.